Kataloger og plakater Læsø har været en kunstens ø i mange år og Læsø Kunsthal har i de seneste år haft udstillinger med kunstnere med tilknytning til Læse. I 2020 var fokus for kunsthallens sommerudstilling Asger Jorn samt fire andre kunstnere som kurator Erik Steffensen har inviteret med til at give deres blik på kunsten som noget essentielt for menneskets væsen – under titlen Naturlige årsager. Katalogets design er lagt an til at kunne rumme de forskellige udtryk, men også til at matche Jorns markante og farveglade kunst. Ud over katalog var der behov for plakater, bannerannoncer og en række andre emner – alle med samme udtryk. Iransk fødte Firoozeh Bazrafkan har med soloudstillingen WOMEN (2021) ønsket at fortælle historier om kvinders vilkår i det moderne Iran ved at beskrive, hvordan hendes liv kunne have været – havde hun stadig boet i Iran. Fra programmet: ”Hendes værker konfronterer den universelle fængsling af mennesker under det autoritære styre fra en feminists vinkel. I en indbyrdes forbundet verden bringer denne dagsorden hende i modstrid med tabuer og forsøg på censur også i Vesten. I denne soloudstilling adskiller hendes tilgang sig lidt fra tidligere og mere “chokerende” enkeltværker.”Læsø Kunsthal