Arbejder

Juridisk Fakultet

For Juridisk Fakultet har jeg lavet en lang række arbejder blandt andet som her plakat og rollup for et event, der diskuterer hvordan robotter kommer til at påvirke jura, jurister forretningsverdenen og alle os andre.

Plakater og rollups har jeg lavet for en lang række events over de seneste år.

Til juridisk Fakultets rapporter, præsentationer og ansøgninger udarbejder jeg også infografik.

Enkelhed og klarhed i aflæsningen

En infografik er ikke bare en illustration, det er også et element i en visuel identitet, der både skal være i grafisk overensstemmelse med tryksagen / websitet / virksomheden og kunne kommunikere klart og præcist til den målgruppe det er rettet – om det er videnskab eller knap så akademisk.

Det identitetsskabende ligger derfor både i formgivningen og i formidlingen.

... og kompromisser

Når man arbejder med infografik vil der altid være kompromisser mellem kompleksitet og enkelt aflæselige figurer. Hvor snittet skal lægges, afhænger af situation og målgruppe – og afklares i tæt samarbejde med kunden.

Juridisk Fakultets rapporter følger naturligvis de grafiske retningslinjer for Universitetet. Men på trods af grafiske retningslinjer er et grafisk blik vigtigt for at en rapport – som her – bliver indbydende og læsevenlig.